Mine nye hovedtelefoner

Jeg er nød til at nævne mine nye hovedtelefoner, de er nemlig simpelthen for fede.

Når jeg arbejder i mange timer, på et projekt der interesserer mig, lukker jeg omverdenen helt ude. Jeg sidder med komplet fokus, og har lukket ned for alle forstyrrelser, der kunne komme til at distrahere mig, såsom outlook, facebook, skype og lignende. Jeg sidder i disse tilfælde oftest på mit hjemmekontor, så døren er også lukket, men familien kan til tider godt være højlydt, og det er helt ok, for jeg lytter til mine arbejdsplaylister.

Jeg har aldrig sat mig ind i hvilke høretelefoner, der er gode, bedre eller bedst. Fordi jeg har været godt tilfreds, men hvad man ikke ved, har man ikke ondt af! For et par uger siden snakkede jeg med en samarbejdspartner, og ved et tilfælde faldt snakken på hvordan vi arbejdede. Det viste sig at vi var ret ens i vores aflukkede tilgang til at skabe fokus, at vi begge havde playlister til at holde omverdenen ude. Jesper, som han hedder, er vidst lidt af en HiFi nørd, og begyndte at snakke om god lyd.

Han spurgte hvilke hovedtelefoner jeg havde, og jeg måtte tilstå at det vidst jeg egentlig ikke. Jeg tog dem op af skuffen, der var ikke noget synligt mærke, måske havde der været det engang. Jeg havde brugt dem i mere end 10 år, og havde i sin tid fået dem af min onkel.

Han anbefalede mig at købe et sæt Grado eller Beyerdynamic hovedtelefoner, hvis jeg holdt mig til et budget under 2 000 kroner, skulle jeg vælge Beyerdynamic, hvis jeg ville have det mest ultimative skulle jeg vælge en dyr Grado fra 2 000 kr. og derover. For mig lød det helt vanvittigt at spendere mere end 2 000 kr., men jeg blev hook på at få nogle nye hørebøffer.

Som sagt, så gjort, jeg fulgte hans råd og gik på udkig efter et par Beyerdynamic DT 880 Pro. Og hvad jeg ikke vidste om god lyd afspillet fra min computer, så ved jeg det nu – det kan lyde helt fantastisk! Som bonus holder de lyden fra omverdenen endnu mere ude end de gamle høretelefoner.

beyerdynamic dt 880pro

 

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *